Strikkeudfordring :-)

En fantastisk strikkeudfordring.

Jeg ønskede mig en rigtig spændende strikkeudfordring og kiggede mig omkring, for at finde en opskrift. Jeg faldt over bogen SWING, SWAGGER, DRAPE af Jane Slicer-Smith. Der er tale om en rigtig spændende australsk strikkebog, som jeg bestilte. Jeg har anvendt superfine merino fra ONION. Den engelske opskrift var ikke så svær at følge, for opskriften er kort og med gode illustrationer og de engelske strikkeanvisninger er tydeligt vist bag i bogen. Jeg fortryder ikke, at jeg kastede mig ud i dette projekt. En dejlig forårstrøje. 🙂

 

DSC_1208DSC_1209

lillatrøje

 

Denne fine striktrøje strikkede jeg første gang i 1983 til min nyfødte datter. Den er strikket i acryl-garn og jeg brugte den meget.

 

 

 

DSC_1216

Under en oprydning fandt jeg den gamle opskrift, som er Hendes Verden nr. 51/1983. Jeg kunne ikke dy mig og måtte bare strikke den igen i størrelse 5/8 mdr. Hvordan den størrelse passe med børn i dag ved jeg ikke. Den kan købes for 75 kr plus porto.

 

 

DSC_1213

I samme opskriftsamling var også denne her. Jeg kunne ikke lade være med også at strikke den.  Igen 5/8 mdr. og begge to strikket i Sandnes Garn Lanett Babyull. Den kan købes for 75 kr. plus porto

 

En babyjakke strikket sidelæns med hue.

DSC_1267

Denne fine lille babyjakke har været en sand fornøjelse at strikke. Bare det at følge farverne i garnet og se, hvordan striberne kom frem, var herligt. At strikke en jakke sidelæns er spændende.

Knapperne, jeg har brugt, er små mariehøns, der matcher så fint til farverne i garnet.

Garnet er Fabel fra Drops Design og strikkeopskriften er samme sted fra.

Huen i den oprindelig opskrift var strikket vandret, altså modsat jakken, som jo er strikket lodret. Jeg syntes ikke det passede sammen, så jeg valgte at strikke en ganske almindelig djævlehue. Dermed passer striberne på huen sammen med jakken. De er begge lodrette.

Jakken er størrelse 6/9 mdr.

 

Julestrik

rødtrøje1

 

 

 Julevest. Vesten er strikket af Lang Merino 150 og opskriften er en vestopskrift fra  Idebazar, hvor jeg har lavet rund hals i stedet for v-formen.

 

 

 

 

 

juleprojekt2

 

Juletunika. Tunikaen er strikket af Arwetta ekstra fine merino fra Filcolana. Opskriften til tunikaen er fra internettet. Den er fra Tora Frøseth Design og hedder Little sister’s dress.

 

 

 

 

 

juleprojekt1

 

 

Julekjole. Julekjolen er strikket af Arwetta ekstra fin merino fra Filcolana. Opskriften er Filcolanas Idun.

 

 

Frakke til hunden.

prinsessen1

Frakke til hunden.  Her har jeg strikket en fin frakke til vores fine ferieprinsesse. Opskriften har jeg hentet fra Drops Design og garnet, jeg har brugt, er nogle uldrester, jeg havde liggende. Den er rigtig varm og prinsessen er meget glad for den.